På trods af vi befinder os i en krise er der alligevel en del virksomheder som har overskudslikviditet. Hvis man ikke ved hvordan man håndterer et sådant overskud, så kan det ende med at koste negative renter, eller det der er værre.
Kan man overføre til privatkonto?
Visse pengeinstitutter opkræver ikke negative renter i samme omfang, hvis der er tale om en privat bankkonto, som de gør når man har en erhvervs-konto. Derfor kan man nemt blive fristet til at hæve pengene fra erhvervskontoen, og sætte dem ind på privatkontoen i stedet.
Er man ejer af et selskab, eller sidder man i et selskabs ledelse, har dette imidlertid særdeles uheldige konsekvenser. Ifølge selskabsloven er det nemlig ulovligt for ledelse og ejere at låne penge i virksomheden. Rent bortset fra at en sådan overtrædelse skal indberettes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet – også kendt som Bagmandspolitiet – og kan få konsekvenser for virksomhed og ledelse i den anledning, så medfører et ulovligt lån som minimum en væsentlig risiko for dobbeltbeskatning, samt et større administrativt oprydnings- og reparationsarbejde.
Det kan med andre ord ende med at koste dyrt, herunder ikke mindst i form af honorarer til de rådgivere, man får brug for til at forestå og vejlede med oprydningen.
Særlige omstændigheder
Der er dog etableret regler, så det under visse, særlige omstændigheder er selskabsretligt muligt at hæve pengene fra et selskabs konto til privatkontoen hos ejer eller ledelse.
Udfordringen ved at benytte sig af disse regler er, at hvis man har bestemmende indflydelse (som rigtig mange danske selskabers ejere har), så bliver man beskattet på hævetidspunktet. Hvis man efterfølgende vil undgå dobbeltbeskatning, skal der også i denne situation ske en omfattende reparation af situationen, som igen kan være bekostelig i honorarer til rådgivere.
Der findes altså trods alt en lovlig måde at overføre overskudslikviditet til privatøkonomien – men det medfører selvfølgelig beskatning, og hvis der ikke er styr på betingelserne, eller reparationen ikke gennemføres korrekt, kan der opstå dobbeltbeskatning.
I det store hele kan vi således ikke anbefale, at man hæver penge fra sin virksomheds erhvervskonto til indsætning på privatkontoen hos ejere eller ledelsesmedlemmer. Ønsker man alligevel at gøre det, så bør det ikke ske uden særdeles grundig forudgående rådgivning.
Men hvad skal man så gøre med sin overskudslikviditet?
Brug skattekontoen
Coronakrisen har medført en række tiltag for at hjælpe virksomheder økonomisk. Et af dem er, at grænsen for indsætninger på skattekonto hos SKAT – den såkaldte udbetalingsgrænse – er hævet til 100 milliarder kroner frem til 1. april 2021.
Det medfører at en virksomhed kan indsætte endog meget store beløb på sin skattekonto, hvorefter SKAT opbevarer pengene uden at opkræve negative renter. Man får dog heller ikke nogen positiv rente af sit indestående. Når ordningen ophører i april 2021, bliver beløbet uden videre udbetalt til virksomhedens bankkonto.
Hvis man sætter sin overskydende likviditet ind på kontoen nu, kan man altså på denne måde opnå godt 8 måneders gratis opbevaring af sine penge. Hvis der for eksempel er tale om 5 millioner kroner, og en negativ rentesats på 0,5 %, så kan der altså spares godt 16.600 kr. For hver million kroner flyttet fra bankkontoen til skattekontoen, spares der lidt over 3.300 kr. i løbet af de 8 måneder.
Det er i øvrigt altid muligt at få pengene udbetalt fra skattekontoen. Man skal blot reducere udbetalingsgrænsen, hvilket man gør ved at logge på skat.dk med virksomhedens NemID. Pengene overføres herefter til virksomhedens bankkonto indenfor 5 hverdage.
Udbetal udbytte
En anden mulighed er at udbetale overskudslikviditet til sine ejere som udbytte. Dette medfører naturligvis almindelig udbyttebeskatning.
Da fristerne for regnskab er forlænget i forbindelse med coronavirus, udarbejder mange først virksomhedens regnskab for 2019 efter 1. juli 2020. Vi understreger derfor at en udbetaling af ordinært udbytte ikke selskabsretligt medfører krav om mellembalance, uanset hvornår det er besluttet at gøre det. Er der derimod tale om ekstraordinært udbytte, som vedtages mere end 6 måneder fra balancedatoen i seneste godkendte årsrapport, er der krav om udarbejdelse af en mellembalance. Det kunne eksempelvis være tilfældet hvis årsrapporten 2019 er godkendt i april 2020, og er der i august 2020 vedtages udbytteudlodning.
Uanset hvad er det vigtigt, at disse transaktioner gennemføres korrekt. Kontakt os, hvis der er noget af dette der giver anledning til spørgsmål eller tvivl – vi er klar til at tale med dig.
