Brexit er en realitet, og Storbritannien er ikke længere en del af EU. I forbindelse med Brexit har man indgået en aftale med EU, som nu er trådt i kraft. Handler du med Storbritannien – eller ønsker du at gøre det – skal du, som et led i denne aftale, registrere din virksomhed som importør og/eller eksportør.
Fri bevægelighed af ydelser, data & varer
Hvis din virksomhed udfører tjenesteydelser i Storbritannien – eksempelvis arkitektvirksomhed – kan handlen med disse fremover blive vanskeligere. Det skyldes, at Storbritannien nu ikke længere er en del af de mekanismer for fri bevægelighed, som er gældende i EU’s indre marked. Du kan derfor kan komme ud for at skulle søge om tilladelse til at udføre dine ydelser i landet.
For at opnå større vækstpotentiale gælder de europæiske landes aftale om fri bevægelighed også for data. Med mindre der indgås aftale om andet i den nærmeste fremtid, forventes Storbritanniens deltagelse i dette også at ophøre inden sommeren 2021. Det kan betyde, at det bliver mere omstændeligt at overføre persondata til Storbritannien. Det kan være relevant, hvis du eksempelvis har et samarbejde om it-support med et firma i Storbritannien, eller hvis du af andre årsager udveksler data mellem Danmark og Storbritannien som del af din forretning.
E-handlen er steget markant på grund af Covid-19 pandemien, og EU’s frie bevægelighed for varer kan have bidraget til en øget E-handel for din virksomhed. Hvis dette omfatter handel med Storbritannien, og hvis du ønsker at fortsætte med at handle med landet, så skal du være opmærksom på, at dine importerede eller eksporterede varer fremover skal registreres, dokumenteres og toldbehandles.
Storbritannien kan desuden stille andre krav til importerede varer end kravene i EU. Du kan derfor opleve, at der stilles nye krav til varer eller emballage, som du eksporterer til Storbritannien.
Bliv klar til at handle med Storbritannien
For at kunne handle med Storbritannien under de ovenfor nævnte omstændigheder skal din virksomhed registreres hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk. Registreringen er nødvendig for at kunne importere og lave importangivelser – og det samme gælder naturlgvis eksport.
Du kan desuden benytte www.virksomhedsguiden.dk, hvor du kan læse mere om konsekvenserne ved Brexit.
Brug for bistand?
Forholdene omkring Brexit er ikke nødvendigvis lige til at gennemskue; kontakt os gerne, hvis vi skal hjælpe. Det gælder selvfølgelig også hvis der er andre ting vi kan gøre for dig!