Ulovlige lån er hvidvask
Definitionen på hvidvask i Danmark er ”Uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse”. Denne definition er meget bred, og omfatter efter Erhvervsstyrelsens tolkning ulovlige tilgodehavender hos kapitalejere, skatteunddragelse, moms- og afgiftsunddragelse mv.
Dette betyder, at hvis en kapitalejer låner penge af sit selskab som privatperson, i strid med selskabslovens regler om udlån, skal Bagmandspolitiet underrettes om forholdet.
Erhvervsstyrelsen mener at revisorer (og bogholdervirksomheder, og alle andre som er omfattet af Hvidvaskloven) skal underrette Statsadvokaten for særlig Økonomiske og International Kriminalitet – også kendt som Bagmandspolitiet – i sådanne situationer. Hvis en revisor, en bogholdervirksomhed og en bank alle er involveret i udbetalingen af et ulovligt lån, og er vidende om at lånet er/var ulovligt, skal alle tre parter altså underrette Bagmandspolitiet om forholdet.
Alle underretninger efter Hvidvaskloven er i øvrigt omfattet af udvidet tavshedspligt. Revisor må ikke oplyse sin kunde om, at der vil blive eller er blevet foretaget underretning.
Forhold der skal underrettes om
- Udlån til kapitalejer, som er i strid med Selskabslovens § 210. Det er for eksempel hvis en kapitalejer hæver 150.000 kr. i sit selskab til køb af en ny bil, eller 5.000 kr. til at gå ud at spise privat for
- Udlån til medlemmer af virksomhedens ledelse i strid med Selskabslovens § 210
Det er værd at bemærke, at ovenstående gælder såvel skattepligtige som ikke-skattepligtige lån, for så vidt de er i strid med Selskabslovens §210, samt at det gælder uanset om lånet er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget.
Forhold der ikke skal underrettes om
- Udlån til kapitalejer eller ledelse, ydet som del af en almindelig forretningsmæssig disposition
- Udlån til kapitalejer som er moderselskab
- Udlån til kapitalejer eller ledelse, hvis lånet:
– er besluttet af generalforsamlingen
– er på markedsvilkår
– kan afholdes indenfor frie reserver, og
– ikke er ydet inden selskabet har aflagt sin første årsrapport
Er der truffet beslutning på generalforsamlingen om et sådant lån, så bør det fremgå af generalforsamlingsreferatet, at der er vedtaget hjemmel til at yde lån til kapitalejere i overensstemmelse med betingelserne i selskabslovens § 210, stykke 2.
Hos Erhvervsstyrelsen kan man finde en hjemmeside der forklarer reglerne yderligere.
Hvis du har spørgsmål
Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for vores bistand, med dette eller andre forhold omkring virksomhedens økonomi. Du er altid velkommen til at kontakte os.
