Hvis man ikke indsender årsrapport for et selskab, bliver det i sidste ende tvangsopløst, da alle selskaber er omfattet af pligten til at indsende årsrapport.
Hvornår?
Hvis man har kalenderåret som regnskabsår, skal årsrapporten være indsendt seneste 30. juni året efter. Hvis det ikke er indleveret, udsender Erhversstyrelsen et rykkerbrev. Og hvis årsrapporten indsendes indenfor 8 dage herefter, er der ingen konsekvenser. Hvis årsrapporten ikke er indsendt 4 uger efter rykkerbrevet, kan selskabet imidlertid sendes til tvangsopløsning.
Afgifter
Ledelsen ifalder i øvrigt afgift, som opgøres, når årsrapporten er indsendt. Der er tale om kr. 500 for den første påbegyndte måned, der er indsendt for sendt (efter 8 dage efter rykkerbrevet). Dernæst kr. 2.000, hvis det først indsendes måneden efter. Og dernæst kr. 3.000 på den 3. påbegyndte måned. Afgiften pålægges hvert enkelt ledelsesmedlem. Så hvis der er 3 ledelsesmedlemmer og regnskabet indsendes mere end 3 måneder for sent, er der tale om kr. 9.000. Afgiften pålægges personligt, og kan således ikke betales af selskabets midler.
Hvorfor?
Vi oplever en række forskellige potentielle årsager til, at årsrapporten ikke indsendes rettidigt, fx.:
- At selskabet ikke er færdige med bogføringen.
- At bogføringen eller andet grundlag for regnskabet er blevet væk, fx. ved tyveri eller brand.
- At 2 ledelsesmedlemmer ikke kan blive enige om aflæggelse af regnskabet.
- At det ene ledelsesmedlem af flere ledelsesmedlemmer ikke er tilgængelig, fx. ferie, sygdom eller død.
- At generalforsamlingen ikke kan opnå flertal til at godkende årsrapporten.
Hvis et ledelsesmedlem ikke er enig i årsrapporten – og derfor ikke ønsker at godkende denne – kan denne i øvrigt ikke undlade at underskrive. Men ledelsesmedlemmet kan få indført i årsrapporten, hvorfor vedkommende ikke er enig i, at det måtte give et retvisende billede.
Hvordan?
Indsend regnskabet rettidigt eller alternativt forsinket – med deraf følgende afgift. Hvis selskabet først sendes til tvangopløsning, er der en mulighed for, at dette genoptages inden for 3 måneder, hvis en række betingelser er opfyldt.
Dette er imidlertid omkostningstungt, eftersom der fx. skal afgives erklæring fra godkendt revisor om, at der ikke er selvfinansiering, samt at kapitalen er til stede (så revisor skal dermed udføre en række undersøgelser), der er advokat involveret, osv.
Hvis der er selvfinansiering, kapitalen ikke er til stede eller selskabet har været til tvangsopløsning inden for de sidste 5 år, kan genoptagelse ikke ske. Så kan man istedet eventuelt arbejde på at indskyde de manglende penge eller med fusion med et nyetableret selskab. Hvis dette heller ikke lader sig give, bliver selskabet tvangsopløst.
Tvangsopløsning
De aktiver og passiver, som er tilbage efter tvangsopløsningen, bliver udloddet til ejeren af selskabet. Det bliver dog endnu mere omkostningstungt, hvis selskabet rent faktisk tvangsopløses, da Skifteretten udnævner en likvidator, som laver bobehandlingen.
Har du brug for sparring?
Hvis du har brug for hjælp til dette eller med andre ting, der vedrører dit selskabs drift, er du altid velkommen til at kontakte os.
