Kontakt os

Cybertruslen er vedvarende og meget høj i Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde at beskytte sig digitalt – både som borger og virksomhed. En ny Cyberhotline skal gøre det nemt at få hjælp og vejledning.

Hotline for gode råd

For langt de fleste virksomheder er digitale systemer og digitale medier hverdag. Men hvordan sikrer du din virksomheds data, og hvordan sikrer du dig mod at blive lukket ude af sociale medier?

Den 1. marts 2023 åbner ”Cyberhotline for digital sikkerhed”, hvor virksomheder kan få råd og vejledning til at beskytte sig mod it-kriminelle og hjælp ved et eventuelt cyberangreb.

Den nye hotline er skabt for at hjælpe med sparring og gode råd i forhold til, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod digitale trusler. Hotlinen er oprettet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Center for Cybersikkerhed – den sorterer under sikkerdigital.dk og har telefonnummer: 3337 0037. 

Linjen er åben i hverdage kl. 08.00 – 20.00 og i weekenden kl. 10.00 – 16.00.

Hvad får du hjælp med?

Hos ”Cyberhotline for digital sikkerhed” kan din virksomhed blandt andet få hjælp til at:

  • Spotte falske webshops
  • Sammensætte stærke passwords
  • Undgå svindel på sociale medier
  • Sikre din virksomheds trådløse netværk

Du kan desuden finde vejledning i hvordan din virksomhed bedst ruster sig mod digitale trusler som ransomware, phishing, CEO-fraud og fakturabedrageri – og ikke mindst, hvad din virksomhed stiller op, hvis det alligevel går galt, og man bliver offer for et angreb fra it-kriminelle.

Brug for bistand?

Lægård Revision følger med i den digitale udvikling – kontakt os gerne, hvis du har behov for faglig vejledning eller bistand i forbindelse med dette, eller hvis der er andre ting relateret til din virksomheds økonomi vi kan hjælpe med.