For at følge den digitale udvikling, og føre bogholderi og revision fremad imod ambitionen om et mere papirløst samfund, samt reducere fejl og uregelmæssigheder, er der indgået en bred aftale i Folketinget omkring en ny lov på området. Som følge af dette har Regeringen nu fremlagt et udkast til en ny bogføringslov.
Digital opbevaring
Centralt for loven er et krav om at bogføringsmateriale og bilag opbevares digitalt. Fremover skal alle bilag således scannes – dog med undtagelse af detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne bilag. Kravet indføres særligt for at forbedre muligheden for at kunne gennemføre skattekontrollen. Det kommer ikke til at gælde for personlige virksomheder med en omsætning under 300.000 kr.
Der var i det oprindelige lovforslag indsat en 10 dages frist for at scanne bilagsmaterialet, når de var bogført, men denne frist er taget ud af lovudkastet. Der er således ingen endelig frist, men loven stiller krav om ”snarest mulig” bogføring. Man må forvente, at der tages hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transaktioner og transaktionernes økonomiske omfang.
Som en naturlig forlængelse af kravet om digital opbevaring indføres et krav om, at der løbende skal foretages backup, og at denne skal opbevares betryggende.
Hvis hverken det originale digitale bogføringsmateriale eller backup kan stilles til rådighed ved forespørgsel fra de offentlige myndigheder som har krav på materialet, kan der pålægges bøder. Lovudkastet lægger op til, at eventuelle bøder kan blive på op til 1,5 millioner kroner.
Beskrivelse af bogføringen
Alle virksomheder skal foretage en beskrivelse af sin bogføring, herunder hvordan det sikres at alt bogføres, hvem der bogfører, hvor tit der bogføres, hvor ofte der tages sikkerhedskopi, hvordan materialet opbevares og så videre.
Der er i dag en særlig regel om at man kan undlade denne beskrivelse, hvis man anvender et standardsystem og leverandørens beskrivelse anvendes og opbevares i virksomheden. Denne regel om standardsystemer ophører, således at virksomheder fremadrettet altid skal beskrive sin bogføring, uanset hvilket system man anvender.
Kontrol
Erhvervsstyrelsen vil udføre risikobaseret kontrol af bogføringen i virksomheder som endnu ikke har indsendt første regnskab, eller som har fravalgt revision.
Digitale bogføringssystemer
Et andet væsentligt digitaliseringspunkt er, at det bliver obligatorisk at anvende et digitalt bogføringssystem. Indførelsen af dette krav vil også medføre et medfølgende krav om, at bogføringsmateriale og bilag ikke må opbevares i virksomhedens egne lokaler, men skal placeres digitalt hos tredjemand. Samtidig vil alle selskaber skulle oplyse samtidig med indsendelsen af deres regnskab, hvilket bogføringssystem de anvender.
Der lægges også op til regler om indsendelse af oplysninger (registreringer, bilag og lignende) via offentlige systemer; såkaldte modtagerpunkter. Dette vil give myndighederne ret stor indsigt i alle danske virksomheders bogføring.
Man kan forvente at reglerne om digitale bogføringssystemer, opbevaring hos tredjemand samt modtagerpunkter træder i kraft i 2024 for selskaber, og i 2026 for personligt ejede virksomheder.
Den videre færd
Lovudkastet skal nu fremsættes og vedtages i Folketinget. Det er oplyst ved fremlæggelsen, at loven skal træde i kraft 1. juli 2022. Kravet om at digital bogføring og digital opbevaring af bogføring/bilag har dog virkning for transaktioner i regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller derefter, medmindre regnskabsmaterialet allerede forefindes digitalt.
Vi hjælper gerne
Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for vores bistand i forbindelse med at klarlægge, hvad den nye lov kommer til at betyde for din virksomheds drift og økonomi. Du er altid velkommen til at kontakte os.
